Servicepunkt Gedser

Hvad kan Servicepunkt Gedser tilbyde?

I Servicepunkt Gedser kan du hente dine bestilte/reserverede materialer fra Guldborgsund-bibliotekerne og aflevere dem igen i hele Dagli’Brugsens åbningstid, alle dage 8-19.

Vi leverer bestilte/reserverede materialer til Dagli’Brugsen hver tirsdag og fredag inden kl. 12.

Hvad kræver det at benytte Servicepunkt Gedser?

Du skal være registreret som låner på Guldborgsund-bibliotekerne og have en PIN-kode. Du kan blive registreret som låner og få udleveret PIN-kode ved  personlig henvendelse på et af Guldborgsund-bibliotekerne.

Hvordan fungerer det?

Du bestiller materialer på denne hjemmeside (søgefeltet øverst), på bibliotek.dk eller ved telefonisk henvendelse til Guldborgsund-bibliotekerne på 54731600. Husk at angive Servicepunkt Gedser som afhentningssted.

Guldborgsund-bibliotekerne finder, udlåner og pakker dine bestillinger sammen med en kvittering for lånet. Når din bestilling er pakket og klar til levering i Dagli’Brugsen Gedser, vil du modtage en e-mail, sms eller et brev, som du viser, når du skal afhente dine materialer.

Du vil modtage e-mailen eller sms’en dagen før, vi bringer materialerne til Dagli’Brugsen i Gedser. Du har mulighed for at hente dine materialer 10 dage frem.

Du kan både aflevere materialerne i Dagli’Brugsen Gedser og på et af Guldborgsund-bibliotekerne. Når du afleverer i Dagli’Brugsen får du ingen afleveringskvittering.

Hvis du afleverer i Dagli’Brugsen Gedser er det vigtigt, at du afleverer dine materialer senest 3 dage før den afleveringsdato, som fremgår af udlånskvitteringen for at undgå gebyr. Dette skyldes, at transporttiden indregnes i lånetiden. Guldborgsund-bibliotekerne har dog på forhånd forlænget udlånstiden på de materialer, som afhentes i Servicepunkt Gedser til 40 dage mod normalt 30 dage. 

Gebyr for sen aflevering kan enten afregnes på et af Guldborgsund-bibliotekerne, betales online  på hjemmesiden under "Mellemværende på "Min konto" eller med MobilePay.

Adresse

E. Schiødtsgade 2
4874Gedser

Kontakt

Telefon: 5473 1000

Åbningstider

Uge: 16, 15.04 - 21.04Åbningstider
MandagLukket
TirsdagLukket
OnsdagLukket
TorsdagLukket
FredagLukket
LørdagLukket
SøndagLukket
Uge: 16, 15.04 - 21.04
næste ›‹ forrige