Se film fra Filmstriben

Stream film helt lovligt fra Filmstriben.dk

Filmstriben.dk er bibliotekernes egen streamingtjeneste. Her kan du helt lovligt se en lang række spille- kort- og dokumentarfilm. Hvor du vil, og når du vil - du skal bare have adgang til internettet og en pc, Mac, iPhone eller iPad.

Sådan gør du
Du logger på Filmstriben.dk med dit cpr- eller lånerkortnummer fra Guldborgsund-bibliotekerne* og bruger din biblioteks-pinkode som pinkode. Så er du i gang.
* Det er dog også et krav, at du er bosat i Guldborgsund Kommune og har brugt dit lånerkort inden for de seneste to år. Har du ikke et lånerkort, så kik forbi et af vores seks biblioteker, så klarer vi hurtigt låneroprettelsen.

Udvalget af film er stort, der er for både børn og voksne og filmene udskiftes ofte.

Hvor mange film kan jeg se?
Du streamer filmene direkte fra Filmstriben.dk og du har adgang til filmen i 24 timer. Du kan streame to film om ugen, dog max. otte film om måneden.

Filmstriben.dk sender filmnyheder hver fredag til alle, der er tilmeldt nyhedsbrevet Filmnyt. Filmnyt orienterer om nye film på Filmstriben og eksponerer eksisterende film via forskellige filmtemaer.

Tilmeld dig Filmnyt - du kan se ældre nr. af Filmnyt her.

Se film på din iPad/iPhone
Du kan også se film på din iPad og iPhone. Du skal blot hente app’en Filmstriben  i App Store.

God fornøjelse!