Lytteklubber

Bibliotekets lytteklubber er til dig, der gerne vil lytte til og tale om musik sammen med andre

Guldborgsund-bibliotekerne har to lytteklubber inden for genrene klassisk musik og rock. Ens for begge klubber er, at du bare møder op. Du behøver altså ikke tilmelde dig, og det er ganske gratis at deltage

Rocklytteklubben
Er du vild med rock, og vil du gerne vide lidt mere om historien bag kunstnerne, er Rocklytteklubben sikkert lige noget for dig. Vi holder lytteklub fire gange i foråret og fire gange i løbet af efteråret/vinteren. Klubben holder til i Glassalen på Hovedbiblioteket og mødes tirsdage kl. 18.30 – 20.30. Der er altid et tema på programmet som fx et bestemt band eller en solist og maksimalt to kunstnere pr. gang. Da rockgenren er ret bred, hører vi både musik fra den mere poppede rock og den mere hårde rock.

Bibliotekarerne Susanne Hankel og Finn Mogensen præsenterer musikken og fortæller gerne om ugens tema. Som regel vil kunstnerne være relativ kendte, og derfor spiller vi gerne lidt af de ukendte numre også for at give et mere fyldestgørende portræt af kunstneren. Har du en viden om kunstneren, er du mere end velkommen til at byde ind undervejs. Vi byder på en øl eller sodavand samt chips.

DR Klub Klassisk
Holder du af klassisk musik, kan du nyde den i fællesskab med andre i lytteklubben for klassisk musikinteresserede. Lytteklubben DR Klub Klassisk laves i samarbejde med Danmarks Radio og bibliotekernes musiktjeneste BibZoom. Vi mødes tre gange i foråret og tre gange i løbet af efteråret/vinteren. Klubben holder til i Glassalen på Hovedbiblioteket og mødes onsdage kl. 16.30 – 18.30. Der er altid et tema på programmet som fx en bestemt komponist.

Du behøver ikke at have speciel viden om klassisk musik for at deltage - bare du har lyst til at lytte til tonerne sammen med andre og snakke om musikken under hyggelige og afslappede former. Bibliotekarerne Ingrid Hjort Hansen og Annemette Johnsen introducerer musikken.

Se oversigten over kommende arrangementer i de to lytterklubber