Søg i biblioteksdatabasen

Sådan søger du efter materialer i bibliotekets materialebase

Søg efter bøger og andre materialer i det store søgefelt øverst på hjemmesiden.

Du kan søge på forfatter, titel, emne. Indtast søgeord og klik på "Søg" eller brug "Enter" på tastaturet.

Du behøver ikke skrive hele forfatterens navn eller den fulde titel. Hvis du søger meget overordnet  fx harry potter, får du flest mulige resultater.
Når du får vist søgeresultatet, har du mulighed for at afgrænse din søgning med en række facetter, som er målrettet det, du har søgt på. Facetterne vises i venstre side.

Du kan afgrænse på:

  • materialetype
  • forfatter
  • emne
  • sprog
  • målgruppe
  • årstal m.m.

Ud for hver facet står et tal i parentes svarende til det antal materialer, der er pr. facet.
Fortryder du den valgte facet, så klikker du den af igen og kan evt. prøve en anden facet.

En anden måde, at afgrænse din søgning på, er fra starten at tilføje flere ord til søgningen fx harry potter halvblodsprinsen.

Et godt søgetip er at bruge få, men markante søgeord. Flere ord giver selvfølgelig mere præcis søgning, men også mulighed for tastefejl.

Søgeresultatet
Under hver titel i søgeresultatet, kan du se om materialet er en bog, lydbog (cd), dvd osv.
Er materialet hjemme på et af Guldborgsund-bibliotekerne er materialetype-knappen grøn. Er materialet udlånt er materialetype-knappen orange. Klik på materialetype-knappen eller titlen for at få mulighed for at reservere materialet ved at klikke på knappen Reserver - husk at logge ind inden du reserverer. Er du ikke logget ind får du meddelelsen "Du har ikke adgang til at tilgå siden", så klikker du blot på Login i øverste højre hjørne, logger ind med dit cpr/lånernr. og pinkode, og herefter klikker du igen på Reserver.

Hvor findes materialet?
Selv om det fremgår, at materialet er hjemme, er det ikke nødvendigvis hjemme på det bibliotek, du plejer at bruge. Klik på titlen eller materialetype-knappen i søgeresultatet, du får nu også vist Se alle eksemplarer, hvor det fremgår, hvor materialet  er hjemme.

Eksempel:

Biblioteker og opstilling Antal På hylden
Hovedbiblioteket > Børn > > Lydbog på mp3 > > > Rowling 1 1

Der er indkøbt et eksemplar, og det er hjemme  i børnebiblioteket på Hovedbiblioteket, på hylden med lydbøger under forfatteren Rowling.

Video om søgning
Vil du have en visuel gennemgang af, hvordan du søger efter forfatter, titel og emne, så har Københavns Biblioteker lavet denne instruktive video: