Besked om aflevering og materialer klar til afhentning

Få en besked på e-mail eller sms, når du har materialer klar til afhentning, og når lånetiden er ved at udløbe

Du kan få beskeder på sms og/eller e-mail fra biblioteket både om materialer, der står klar til afhentning og om udløb af lånetiden på hjemlånte materialer. Servicen er ganske gratis. Ønsker du at forny dine lån via sms eller afvise materialer klar til afhentning, betaler du dog almindelig smstakst til din teleudbyder.

Sådan gør du
Vil du have beskeder fra biblioteket på e-mail eller sms, skal du tilføje din e-mailadresse og mobiltelefonnummer, når du er logget ind på "Min konto" under menupunktet "Redigér brugerprofil". Vil du modtage sms eller e-mail om lånetidens udløb, skal du på samme side (Redigér brugerprofil) rulle ned til felterne "Sms påmindelser" og "E-mail påmindelser" og sætte flueben ved sms og/eller e-mail.

Du kan også henvende dig til personalet, næste gang du besøger os, og bede dem tilmelde dig sms og/eller e-mailservices.