Noget der ligner "Det Hemmelige Rige"

Bøgerne om Ella, Sofie og Jasmins magiske oplevelser i Det Hemmelige Rige, der trues af den onde Dronning Malice, hører til de mest populære serier blandt de 7-10-årige piger

Bøgerne i Det Hemmelige Rige er fyldt med glimmer og venskaber, hemmelige verdener og magiske væsner som feer, havfruer og enhjørninger. 

Har du ikke læst bøgerne om Det Hemmelige Rige endnu, er det en god idé at starte med første bog i serien. Den hedder Det Fortryllede slot. De andre 34 bøger i serien behøver du ikke at læse i rækkefølge. Du kan både låne dem som bøger, ebøger og lydbøger

Mikset af magi og eventyr, sødme og glimmer tilsat en god portion venskab og et snert af spænding taler til mange piger, og serien, der er oplagt til både højtlæsning og selvlæsning, er læst af mange. Her er hjælp til dig, der har læst alle bøgerne i serien, og som gerne vil læse noget, der ligner!

Download hele emnelisten her

  • Bog

Fantastiske Feline - Firkløvergårdens hemmelighed

Af Antje Szillat (2019)
Feline flytter modvilligt med sine forældre til Firkløvergården langt ude på landet. Men Firkløvergården har en magisk have og Feline får nye venskaber, blandt andet med den talende kat Paulo
Bog
  • Bog

Kæledyrsprinsessen - den frække killing

Af Paula Harrison (2020)
Prinsesse Beatrice redder en killing ned fra et træ. Men man må ikke have kæledyr på Det Rosa Slot. Hvad skal der nu ske med den søde killing?
Bog
  • Bog

Skolen med magiske dyr - forstenet!

Af Margit Auer (2020)
På Østre skole trives børnene og de magiske dyr i frøken Cornfields klasse. Da skoleinspektøren beder dem om at deltage i en konkurrence, går de glade i gang - indtil der sker noget forfærdeligt
Bog
  • Bog

Vigga & Luna - dyrlægen

Af Lise Bidstrup (2015)
Vigga er meget glad for heste. Vigga finder ud af, at der sker noget mystisk på rideskolen, en dag hvor dyrlægen er på besøg. Alt er bestemt ikke, som det skal være. Vigga får også en ny, meget særlig ven
Bog
  • Bog

Snesøstre - snekuglens hemmelighed

Af Astrid Foss (2018)
De 3 snesøstre Hanna, Magda og Ida glæder sig til deres 12 års fødselsdag, hvor de får magiske evner. Da deres mor og far bliver kidnapppet af den onde skyggeheks, som vil stjæle De Evige Lys, må de ud på en farlig redningsmission
Bog
  • Bog

Liliane Susevind - en tiger kysser ikke med løver

Lili fået job i en zoologisk have, hvor hun skal snakke med dyrene for at høre, om de har det godt. Hun finder ud af, at hanløven Shankar og huntigeren Samira er forelskede, men er kede af at være i hver sit bur. Hvad skal hun gøre?
Bog
  • Bog

Havfruen Nerine - skatten i skibet

Af Peter Gotthardt (2017)
På bunden af havet ligger et skib. Mon der er en skat i vraget. Nerine og hendes ven havkatten Stribe svømmer derind for at undersøge det
Bog
  • Bog

Den magiske halskæde

Af Rosie Banks (2016)
Veninderne Charlotte og Mia får hver en magisk halskæde, så de kan mødes i De Hemmelige Prinsessers magiske verden for at blive oplært som ønskefeer. Men den onde prinsesse Poison forsøger at ødelægge deres gode gerninger
Bog
  • Bog

Lysets perle

Marie vågner en morgen, og alle kraftige farver er tilsyneladende forsvundet. Da hun tager ud at bade, bliver hun overrasket af et uvejr og reddes af delfinen Sølvfinne, der fører hende til delfinernes by. Delfinerne beder hende om at hjælpe dem med at skaffe den stjålne "Lysets Perle" tilbage, da dens forsvinden er årsagen til de manglende farver
Bog
  • Bog

De nye vinger

Alfepigen Mirja har det ikke altid så let med de andre alfepiger og en dag flygter hun ud i skoven i arrigskab. Her opdager hun en ræv på vej mod deres alfekoloni, men hvordan får hun advaret de andre, når de ikke vil lytte til hende?
Bog
  • Bog

Mig og min fe-mor

Af Sophie Kinsella (2019)
Ellens mor er en fe og kan trylle. Men det er en hemmelighed og hun er heller ikke ret god til det. Faktisk ender det tit i nogle sjove katastrofer
Bog
  • Bog

Enhjørningemagi - Ildens Enhjørning

Af Daisy Meadows (2020)
Aisha og veninden Emilie finder en magisk enhjørning på loftet og er pludselig i den smukke enhjørningedal, hvor dronning Aurora hersker. Men onde kræfter er på spil. Kan pigerne hjælpe?
Bog
  • Bog

Isadora Moon laver ballade

Isadora Moon får besøg af sin heksefe-kusine Mirabelle. Mirabelle kan trylle, men alt går ikke efter planen og Isadora Moon har svært ved at sige stop
Bog
  • Bog

Prinsesseskolen - Kimi ønsker sig en veninde

Af Judith Allert (2019)
Kimi skal starte på Prinsesseskolen og er meget nervøs. Det går ikke helt som planlagt, men heldigvis ender det godt
Bog