Er en læsekreds noget for dig?

04.09.23
Lige nu er der ledige pladser i flere af vores læsekredse, der starter op igen til efteråret.

Savner du inspiration til ny litteratur eller nogen at dele glæden ved en god bog med? Så er en læsekreds sikkert lige dig! Lige nu er der ledige pladser i flere af vores læsekredse, hvor vi mødes og diskuterer litteraturen.

Alle læsekredsene mødes på Hovedbiblioteket. Hver læsekreds har en bibliotekar tilknyttet, der hjælper med at vælge og bestille bøgerne. I enkelte af læsekredsene deltager bibliotekaren også.

Møderne varer typisk 1 ½ time og deltagerne står selv for evt. forplejning.

Fantasylæsekredsen

Her læses fantasy og science fiction – primært på engelsk

Læsekredsen mødes den anden torsdag i måneden kl. 17.15

Kontakt: Anders Michael Helms: amhe@guldborgsund.dk

Den faglitterære læsekreds

Her læses et bredt udvalg af faglitteratur, udvalgt med den gode læseoplevelse i højsædet.

Læsekredsen mødes 6 gange om året, med cirka 6 ugers mellemrum, tirsdage kl. 17.00

Kontakt Anders Peetz-Schou Nielsen: apsn@guldborgsund.dk

Romanklub 10 (RK10)

Der læses et bredt udvalg af romaner med vægt på de nyere danske.

Læsekredsen mødes ulige uger, ca. hver 6. torsdag kl. 16.30

Kontakt: Peter-Clement Woetmann: pew@guldborgsund.dk

Romanklub 11 (RK11)

Der læses bøger som bibliotekaren anbefaler og som giver læseoplevelser og gode diskussioner.

Læsekredsen mødes den sidste tirsdag i måneden kl. 16.45.

Kontakt: Anders Michael Helms: amhe@guldborgsund.dk

Romanklub 12 (RK12)

Der læses et bredt udvalg af romaner og gerne en klassiker af og til.

Læsekredsen mødes hver første onsdag i måneden kl. 15.30

Kontakt: Nicolai Gren Hagelskjær: ngh@guldborgsund.dk

Læsekreds 1 (LK1)

Der læses et bredt udvalg af romaner.

Læsekredsen mødes hver 5. uge om mandagen kl. 14.00

Kontakt Lene Hedengran: lhj@guldborgsund.dk

Romanklub 24 (RK24)

Helt ny læsekreds, der starter op til december. Der læses 6 helt nye romaner i sæsonen.

Vi mødes hver 2. onsdag i måneden, december 2023 – maj 2024, med start d. 13. dec.

Møderne foregår kl. 16-17.30 i Glassalen på Hovedbiblioteket og der er plads til 12 deltagere.

Kontakt Nicolai Green Hagelskjær: ngh@guldborgsund.dk

 

Tags