Kreativt forløb i FabLab Guldborgsund
Kreativt forløb i FabLab Guldborgsund

Kreativt forløb for dig i 7. klasse og op

17.11.17
Bliv klogere på den nyeste teknologi i kreativt forløb i FabLab

Er du formmæssigt kreativ, men træt af at lave alt i ler? Duer papirklip og limpistol bare ikke længere?
Sammen med ungdomsskolen tilbyder FabLab Guldborgsund et splinternyt forløb, hvor du får mulighed for at lege med digital fabrikation og en ny måde at skabe på.

Kursusstart i januar
Kurset kører over ti tirsdage kl. 18.00 til 20.45 fra 9. januar til og med 20. marts 2018. På kurset lærer du, hvordan du kommer fra idé til handling og endeligt produkt, som du kan tage med hjem. Vi hjælper dig i gang med undervisning og giver dig adgang til folieskærer, laserskærer, cnc-fræsemaskiner og meget andet.

Hvem kan deltage?
Kurset er for unge fra 7. klasse og op (du må dog max være 17 år).

Du tilmelder dig forløbet her

Kurset er et samarbejde mellem FabLab Guldborgsund og Guldborgsund Ungdomsskole.