Jan Kjær Andersen
BirdNerd med en kanin
Anne, Lene og Nicolai

Biblioteket er klar med programmet for sommeren 2023

Guldborgsund-bibliotekerne har masser af spændende arrangementer klar i sommeren 2023

Hent en gratis flyer på et af biblitoekerne som en appetitvækker på nogle af de mange ting, du kan opleve.

Kom til skøn koncert på Nysted Bibliotek, når Jan Kjær Andersen underholder med smukke tober fra Lollands digtere den 6. juli eller bliv klogere på den kæmpe PET-skandale, når Hans Jørgen Bonnichen fortæller den 29. august. Børnene kan sammen med sin voksne blive klogere på, hvilket kæledyr, der er det rette, når BirdNerd kommer og fortæller om forskellige muligheder, det sker den 10. august og er for børn fra 5 år.

Læs mere om koncerten med Jan Kjær Andersen
Læs mere om foredrag med Hans Jørgen Bonnichen
Læs mere om "Find det rette kæledyr"

Kig også forbi havnen i Stubbekøbing torsdage i august og vær med til fællessang, mens solen går ned over vandet.

Læs mere om Syng solen ned

Er du klar på en omgang inspiration til din sommerferielæsning, så står Nicolai, Anne og Lene klar med Bogcafé på henholdsvis Sakskøbing Bibliotek den 7. juni og på Hovedbiblioteket den 8. juni. Man kan få gratis billetter.

Læs mere om Bogcaféerne

Eller hvad med at tage dit barn eller barnebarn med til en hyggelig time, hvor Anette og Vibeke byder på syng og sang-lege fra dengang, vi selv var børn.

Læs mere om Syng og leg

På biblioteket i Stubbekøbing kan du hver torsdag i juni og august måned se en dokumentarfilm i fællesskab med andre og være med til at snakke om den bagefter, når den frivillige Benjamin K.B. Jørgensen holder Torsdagsfilm.

Læs mere om Torsdagsfilm her

Herudover byder bibliotekerne på et væld af øvrige arrangementer, som du kan læse meget mere om på guldbib.dk, hvor du også kan bestille billetter. Du er også meget velkommen til at kigge forbi og snuppe et eksemplar af den nye arrangementsflyer med hjem. Flyeren rummer et lille udpluk af bibliotekets mange spændende arrangementer for den kommende forårssæson.

Se oversigten over alle arrangementer

Vi glæder os til at se en masse gæster til vores arrangementer i den kommende sæson. Har du ris eller ros, så send os gerne en mail på nyfac@guldborgsund.dk