"Titelnummeret er ret fantastisk. Det er jazzrocket, psykedelisk orkesterpop, hvor Nørlund styrer løjerne med original poesi og naturlig stemmeføring. Andre steder virker han vokalt mere som en kastebold, når hans hakkende frasering og begrænsede stemmepragt mister hovedrollen i det oppustede filmiske drama. Men der er klasse over den excentriske og hidsigt romantiske "Vores europæiske kærlighed". Den har pyntesyge i arrangementet og en lyrisk sangmonolog, hvor Nørlund ender med at lyde som en blanding af en forelsket Leonard Cohen og Eik Skaløe i smoking, nippende til en dry Martini"

"Hvor 'Villa' lød som en opførelse, lyder 'Skamskudte fugle' mere som et musikværk inspireret af den filmiske Hal Willner. Som vokalist underspillede Nørlund i sit foregående møde med Copenhagen Phil sin rolle. Som om han var sig lige lovlig bevidst, at han ikke er i besiddelse af en stor stemme efter de helt forkromede målestokke. Den mere klædelige end rimelige ydmyghed har han lagt på hylden på 'Skamskudte fugle'. Uden at forveksle sig selv med Frank Sinatra tør Nikolaj Nørlund ikke desto mindre træde ind på en scene, hvor de klassiske iscenesættelser af Den Store Amerikanske Sangbog ikke er så langt væk endda. Er stemmen stor nok til at bære? Ja, hvis man tør lette, og det tør Nikolaj Nørlund denne gang"