Kreerede seje robotter

25.05.23
 Kreativitet og samarbejde stod på menuen den 23 maj, da 2. klasse fra Østerbroskolen besøgte os i FabLab på Hovedbiblioteket, hvor de deltog i Hebocon-workshop.

De byggede deres egne robotter under kyndig vejledning af vores to biblioteksformidlere Susanne og Tine.

Eleverne arbejdede i teams og kreerede de flotte robotter ud af en masse forskelligt legetøj, som blev limet sammen og påsat motor og hjul.

Workshoppen blev afsluttet med robotkamp i arenaen, hvor holdenes robotter dystede mod hinanden. Vinderholdet vandt en flot bog om dyr.

Alle eleverne arbejdede godt sammen, og der var høj kampgejst, da robotterne kom på gulvet og skulle afprøves.