Brætspil for børn

15.05.23
SEJE BØRN FRA 4. KLASSE PÅ SAKSKØBING SKOLE SPILLEDE SPIL MED BIBLIOTEKSFORMIDLERNE

Torsdag i uge 19 var to af vores biblioteksformidlere, Anders H og Pia  på Sakskøbing Skole og spille samarbejdsbrætspil med 4. klasse.

De spillede de to spil ”Boxmonster” og ”Cupcake Academy”, hvor deltagerne bliver nødt til at samarbejde for at vinde over spillet og nå at løse alle opgaver inden tiden udløber.

Eleverne syntes, at spillene var både sjove og udfordrende, og det var virkelig spændende at opleve, hvordan eleverne fangede spillene, og hvordan samtalerne blev problemløsende efterfulgt af begejstrede udbrud, når opgaverne blev løst.

Lærer Mette oplevede sine elever fra en helt ny vinkel – hvor flere elever overraskede med logisk matematisk tankegang samt evne til at guide og samarbejde, og andre havde rigtig godt af at få trænet de selvsamme evner 

Det var et par rigtig spændende og sjove timer i brætspillenes tegn.

Er du blevet nysgerrig på samarbejdsbrætspil, så kig efter det orange mærke på vores brætspils-udvalg her på biblioteket.

Har du lyst til at prøve kræfter med de to spil, som 4. klassen spillede i dag, kan du finde dem her:

Box Monster fra 6+:

https://guldbib.dk/ting/object/737600-katalog%3A39473453

Cupcake Academy fra 8+:

 https://guldbib.dk/ting/object/737600-katalog%3A61591389

Materialer
GennemseGennemse
  • Spil

Cupcake Academy

(2020)
Aldrig har hovedbrud smagt så godt! Hvis du vil på Cupcake-akademiet, må du arbejde sammen med dine med med-konditore...
Læs mere